Ruslands annektering af Krim

Ruslands annektering af Krim
Del af Den russisk-ukrainske krig
Den russiske præsident Vladimir Putin underskriver tiltrædelsestraktaten (annektering) med Krim-ledere i Moskva, d. 18. marts 2014.
Den russiske præsident Vladimir Putin underskriver tiltrædelsestraktaten (annektering) med Krim-ledere i Moskva, d. 18. marts 2014.
Dato
  • Uroligheder: 20. februar 2014 – 26. marts 2014
  • Annektering: de facto 18. marts 2014, de jure 21. marts 2014
Sted Krim-halvøen
45°18′N 34°24′Ø / 45.3°N 34.4°Ø / 45.3; 34.4Koordinater: 45°18′N 34°24′Ø / 45.3°N 34.4°Ø / 45.3; 34.4
Resultat
Parter
Rusland Rusland Ukraine Ukraine
Ledere
  • Oleksandr Turtjinov
  • Ukraine Arsenij Jatsenjuk
  • Ukraine Ihor Tenjuch
  • Ukraine Mykhailo Kutsyn
  • Ukraine Serhiy Hayduk
  • Ukraine Arsen Avakov
  • Ukraine Valentin Nalyvaichenko
  • Ukraine Andrij Parubij
  • Autonome Republik Krim Anatoly Mogilev
  • Autonome Republik Krim Sergey Kunitsyn
  • Refat Tjubarov
  • Mustafa Dzjemiljev

Ruslands annektering af Krim skete de facto d. 18. marts 2014 i forbindelse med, at en traktat, som ville indlemme Krim-halvøen i Den Russiske Føderation, blev underskrevet ved en ceremoni i Moskva af den russiske præsident Vladimir Putin samt repræsentanter fra styret på Krim-halvøen. De jure skete denne indlemmelse d. 21. marts 2014, efter Føderationsrådet (det russiske senat eller overhuset) havde ratificerede førnævnte traktat.[1][2] Traktaten gjorde Krim til én af de 22 russiske republikker – under navnet Republikken Krim – dog med undtagelse af havnebyen Sevastopol, som fik en særstatus som en føderal by i Rusland.

Annekteringen af Krim-halvøen skete i kølvandet på Majdan-revolutionen i Kyiv (en del af Euromajdan), som d. 22. februar 2014 så den mere pro-russiske præsident Viktor Janukovitj blive væltet. Denne begivenhed udløste straks en såkaldt anti-Majdan-bevægelse og dertilhørende demonstrationer i store dele af det sydlige og østlige Ukraine, herunder særligt på Krim-halvøen. Allerede d. 23. februar var tusindvis af mennesker mødt op i havnebyen Sevastopol for at demonstrere mod den nye regering i Kyiv, som de betegnede som "fascister" og et "Bandera-regime".[3] Samtidig diskuterede den russiske præsident Vladimir Putin begivenheder i Ukraine med sine sikkerhedstjenestechefer og bemærkede, at "vi må begynde at arbejde på at returnere Krim til Rusland".[4][5][6]

Rusland fastholder, at annektering/inkorporeringen af Krim skete frivilligt og var i overensstemmelse med folks selvbestemmelsesret, da der forinden (d. 16. marts 2014) var blev afholdt en folkeafstemningen, hvor 95% havde stemt for at ville slutte sig Rusland. Af denne årsag har Putin derfor bl.a. fasholdt, at afstemningen og den efterfølgende annektering var i "overensstemmelse med normerne i international ret og FN-charteret".[7][8][9] Andre – herunder EU og USA – har betegnet folkeafstemning som værende "ulovlig".

  1. ^ D. 18. marts 2014: "Ukraine crisis: Putin signs Russia-Crimea treaty". BBC News. Hentet 08-02-2023
  2. ^ D. 21. marts 2014: "Russia's upper house of parliament ratifies treaty on absorbing Crimea". Bangkok Post. Hentet 08-02-2023
  3. ^ Amos, Howard (23. februar 2014): "Ukraine crisis fuels secession calls in pro-Russian south". The Guardian. Hentet 10-02-2023
  4. ^ "Putin describes secret operation to seize Crimea". Yahoo News. 8. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  5. ^ "Putin reveals secrets of Russia's Crimea takeover plot". BBC News. 9. marts 2015.
  6. ^ "Vladimir Putin describes secret meeting when Russia decided to seize Crimea". The Guardian. Agence France-Presse. 9. marts 2015. Hentet 14. april 2016.
  7. ^ Mike Collett-White; Ronald Popeski (16. marts 2014). "Crimeans vote over 90 percent to quit Ukraine for Russia". Reuters. Hentet 8. marts 2015.
  8. ^ Boris N. Mamlyuk (6. juli 2015). "The Ukraine Crisis, Cold War II, and International Law". The German Law Journal. SSRN 2627417.
  9. ^ Harding, Luke & Walker, Shaun (16. marts 2014): "Crimea votes to secede from Ukraine in 'illegal' poll". The Guardian. Hentet 08-02-2023

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search